Et kamera (af latin camera, der betyder “rum”) er et teknisk apparat, som bruges til at optage billeder af motiver enten som enkeltstående fotografier eller som levende billeder i form af video eller film.
Begrebet dækker derfor over både stillbilledkameraer og videokameraer.
Kameraets funktion bygger på at dirigere lys gennem et system af linser, et objektiv og nogle gange også spejle og prismer.
Lyset rammer herefter et lysfølsomt materiale, som enten kan være traditionel film, en digital billedsensor eller et andet optagemedie.
KAMERAETS HISTORIE
Forgængeren til det moderne kamera er camera obscura, et optisk apparat, som gjorde det muligt at projicere et billede af virkeligheden op på en flade, så man kunne tegne det af.
Disse apparater fandtes både i små størrelser og i store versioner, hvor man bogstaveligt talt kunne træde ind i rummet.
KAMERAETS UDVIKLING
Udviklingen af kameraet tog udgangspunkt i camera obscura. De tidligste fotografiske kameraer var trækasser med en linse foran og en lysfølsom film bagi.
I 1800-tallet fotografiens barndom, blev der gjort store opdagelser i den kemiske proces, men selve kameraets tekniske udvikling tog for alvor fart sidst i århundredet, da fleksibel fotografisk film blev almindelig og tilgængelig for folk flest.
Det førte til en bølge af mindre, bærbare kameraer, som blev populære blandt almindelige borgere.
STUDIEKAMERAER I 1800-TALLET
De første forsøg med at fotografere bevægelser skete i 1887, hvor Eadweard Muybridge brugte en serie kameraer til at optage en hest i galop for at fastslå, om den på noget tidspunkt havde alle ben fri af jorden, hvilket den viste sig at have.
I 1894 fik Louis Lumière patent på et kamera til levende billeder, og denne type kameraer blev udbredt med hobbyfilmformater som 8 mm og 16 mm.
Med introduktionen af fjernsynet i begyndelsen af 1900-tallet blev TV-kameraet opfundet. Det lignede filmkameraet i opbygning, men anvendte i stedet et billedrør kaldet et iconoskop. Disse kameraer var i starten meget lyskrævende og havde derfor store objektiver i forhold til andre kameraer.
Teknologien inden for foto og video blev markant forbedret igennem det 20. århundrede: autofokus, automatisk eksponering og filmfremføring blev opfundet, og billedkvaliteten steg markant. I 1990’erne begyndte det digitale gennembrud, hvor digitale sensorer langsomt men sikkert erstattede film og billedrør.
KAMERAETS OPBYGNING
I sin grundform er et kamera en lukket kasse, hvor et lysfølsomt element – som regel film eller en sensor, er placeret i den ene ende.
Foran sidder et objektiv, som indsamler og fokuserer lyset. Nogle kameraer, fx hulkameraet, har dog ikke noget egentligt objektiv.
Objektivet muliggør skarp fokusering på motiver i forskellige afstande. Ved at ændre brændvidden kan man ændre billedudsnittet. Mellem objektiv og film findes en lukker, der styrer lysmængden og eksponeringstiden.
I nogle systemkameraer sidder lukkeren i objektivet og kaldes centrallukker.
Kameraer har ofte en søger, så fotografen kan se, hvad der bliver fanget. I moderne digitale kameraer er denne ofte erstattet af en digital skærm på bagsiden, hvor motivet vises i realtid.
FOTOKAMERAER I FLERE FORMER
Kameraer til stillbilleder findes i mange varianter, tilpasset forskellige behov og situationer.
MINIKAMERAER
Lige siden kameraets opfindelse har man forsøgt at gøre det mindre og mere transportabelt. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet eksisterede der modeller på størrelse med et lommeur. Da 110-filmen kom på markedet i 1972, skete der en ny bølge af kompakte kameraer.
Disse små kameraer også kaldet miniaturekameraer, er nemme at bruge og tage med, men leverer som regel ikke den højeste billedkvalitet. I dag er den moderne pendant det indbyggede kamera i en smartphone.
KOMPAKTKAMERAET
En meget udbredt type, især til hverdagsbrug. Tidligere brugte de typisk 126-film, senere 135-formatet og i dag digital teknologi. Kompaktkameraer er nemme at bruge, har god automatik og leverer fin billedkvalitet, som fortsat forbedres.
MÅLSØGERKAMERAET
En mellemstørrelse mellem kompakt- og spejlreflekskameraer, ofte med 135-film. Disse kameraer har en separat optisk søger og er ofte konstrueret som systemkameraer med mulighed for at udskifte objektiv og tilbehør.
Mange pressefotografer har anvendt denne kameratype grundet dens gode balance mellem størrelse og fleksibilitet.
Digitale varianter af målsøgerkameraer er dog stadig sjældne.
SPEJLREFLEKSKAMERAET
Denne type er karakteriseret ved, at man ser direkte gennem objektivet via et spejl og en prisme, hvilket giver et meget præcist billede af motivet.
De fleste spejlreflekskameraer bruger 135-film, men større filmformater forekommer også.
Det er typisk avancerede systemkameraer med stor tilbehørsfleksibilitet: søgere, objektiver, bagstykker og meget andet. Ulempen er størrelsen, da der skal være plads til spejlmekanikken.
Den digitale udgave af spejlreflekskameraet er i dag meget udbredt, især efter at priserne på store billedsensorer er faldet.
ATELIERKAMERAET
Bruges primært i professionelle studier og anvender storformatfilm, ofte i størrelser som 9×12 cm eller 4×5 tommer. Det er ikke praktisk at erstatte disse film med almindelige digitale sensorer, så i stedet bruges ofte digitale bagstykker med linjescannere.
Atelierkameraer består af to justerbare rammer forbundet med en sort bælg. Den ene holder objektivet, den anden filmen. Disse rammer kan bevæges og vinkles uafhængigt, hvilket giver mulighed for præcis kontrol over perspektiv og skarphedsplan.
Kameraet kræver stor erfaring, men giver maksimal teknisk kontrol og billedkvalitet.
Der findes i dag også varianter tilpasset mellemformatfilm, som gør brug af digitale sensorer.
POLAROIDKAMERAET
Polaroidkameraet blev introduceret i 1947 og adskilte sig ved at kunne fremkalde et papirbillede næsten øjeblikkeligt efter optagelsen. Det blev hurtigt populært til både tekniske formål og hverdagsbrug.
Kodak producerede også lignende kameraer, men Polaroid blev synonym med konceptet. Der fandtes udgaver både til almindelig brug og som tilbehør til storformatkameraer til kontrolbilleder.
Polaroid gik konkurs i 2001, da digitale kameraer overtog markedet, men brandet eksisterer stadig i ny form gennem investorer, der forsøger at genskabe dets oprindelige koncept.